Sorø Pendlerklub

2. marts 2014 22:13
by rasmus
0 Kommentarer

Send gerne billeder til os af parkeringsforhold ved stationen

2. marts 2014 22:13 by rasmus | 0 Kommentarer

Flemming, Mikkel og Rasmus fra pendlerklubben var til møde med borgmester Gert Jørgensen mandag den 24. februar, hvor vi især talte om parkeringsforholdene ved stationen, både i forhold til de indbrud vi desværre ser, men også generelt omkring antallet af parkeringspladser i området.

Indbrud i biler på parkeringspladsen

Vi har desværre modtaget et par henvendelser omkring indbrud i biler parkeret ved stationen, ofte om natten i weekender. Fra kommunens side sættes der nu skilte op, der minder om at tømme bilen for værdigenstande, og generelt har politiets tilbagemelding til kommunen været, at der i en række af tilfældende har været tale om at bilerne rent faktisk indeholdt værdigenstande, som har været delvist synlige udefra. Gert Jørgensen kunne desuden orientere om at politiet vil øge tilstedeværelsen i området fremover, netop pga. de begåede indbrud.

Fra pendlerklubbens side ser vi gerne der etableres en indhegnet parkeringsplads, evt. med videoovervågning, hvor man som pendler kan være mere tryg ved at stille sin bil, hvis man har behov for at lade bilen stå natten over på stationen. Dette er dog en plan, der skal arbejdes med på længere sigt.

Her og nu må vi dog nøjes med at viderebringe kommunens budskab om ikke at efterlade værdigenstande i biler parkeret ved stationen, og også tænke på at der ikke ligger noget fremme i bilen, som kunne antyde at bilen indeholder værdier.

Generelt omkring parkeringsforhold ved stationen - send gerne billeder

Vi hører fra DSB at Sorø har oplevet en jævn stigning af passagerer, siden halvtimes-driften blev indført tilbage i 2011. Selvom parkeringspladsen er blevet udbygget i takt med dette, lader det til at der stadig opleves problemer med manglende parkeringspladser, på begge sider af stationen.

Hvis man oplever at parkeringspladsen er helt fyldt, må I meget gerne tage billeder og sende til os på soroependlerklub@gmail.com, så vi kan levere disse til kommunen, med henblik på videre dialog omkring antallet af parkeringspladser ved stationen.

 

Og som altid, er man velkommen til at kontakte os på vores mail-adresse soroependlerklub@gmail.com hvis man har spørgsmål eller kommentarer som pendler med tog til og fra Sorø.

 

Mvh. Sorø Pendlerklub

Tilføj kommentar

  Country flag

biuquote
  • Kommentar
  • Eksempel
Loading