Sorø Pendlerklub

23. april 2015 20:37
by rasmus
0 Kommentarer

Møde med Louise Shack Elholm om fremtiden for pendlere på Sjælland

23. april 2015 20:37 by rasmus | 0 Kommentarer

Onsdag d. 14. januar besøgte Sorø Pendlerklub (Rasmus, Flemming og Mikkel) Louise Shack Elholm, medlem af Folketinget for Venstre - og pendler fra Sorø. Vores mål med mødet var, at starte en dialog med Louise om, hvordan vi bedst muligt kan bringe politisk fokus på problemer og udfordringer vi oplever, og ønsker vi har, som pendlere.

Indenfor de kommende år åbner den nye forbindelse til København over Køge, og det giver nye muligheder for afvikling af togtrafikken over Sjælland. Vi ønsker fra pendlerklubbens side at skabe fokus på de muligheder som den nye strækning giver således, at pendlere fra Sorø, såvel som Vestsjælland, oplever, at den nye forbindelse også kommer vores del af regionen tilgode. Fra et regionalt synspunkt ser vi muligheder for større sammenhængskraft på tværs af regionen, og fra et lokalt synspunkt muligheder for forbedret servicering af Sorø med flere afgange mod øst og vest.

Vi talte også med Louise om, hvordan vi kan skabe politisk fokus på helt konkrete problemer, som vi oplever i hverdagen som pendlere. Det kan være alt lige fra reducerede muligheder for overdækket cykelparking til manglede siddepladser i togene. Der skal hermed lyde en opfordring til samtlige pendlere om, at skrive til pendlerklubben om konkrete problemer og udfordringer, men også ønsker og ideer til forbedringer til gavn for pendlere og togpassagerer som helhed. Vi vil samle alle henvendelser og sørge for, at de bringes videre til det politiske system, såvel lokalt som til Christiansborg.

Vi blev efterfølgende inviteret til at fortsætte dialogen med Louise ved lignende årlige møder - en invitation som vi gladeligt takkede ja til. Der kom ikke som sådan noget konkret ud af mødet med Louise, men dialogen er startet og vi håber, at fremtiden vil bringe gode diskussioner og øget politisk fokus på pendlernes hverdag og ønsker.

Tilføj kommentar

  Country flag

biuquote
  • Kommentar
  • Eksempel
Loading