Sorø Pendlerklub

26. juni 2019 21:42
by rasmus
0 Kommentarer

Forbindelser til København når Køge Bugt linjen åbner i 2020

26. juni 2019 21:42 by rasmus | 0 Kommentarer

Efter åbningen af den nye bane mod København over Køge Nord, har vi modtaget henvendelser fra specielt rejsende mellem Sorø/Vestsjælland og Roskilde/Høje Taastrup/Valby. Som det har været fremme i medierne, vil Køge Bugt forbindelsen medføre ændringer for togtrafikken via Roskilde.

Det vi indtil videre har kendskab til:

  • I køreplan 2020 (K20, fra 15.12.2019) vil IC fra Aarhus køre til København H over den nye bane
  • Der vil være korrespondance i Ringsted, hvor man skifter til toget fra Næstved, der kører via Roskilde/Høje Taastrup, hvilket vil betyde togskifte.

IC fra Esbjerg, samt regionaltoget fra Slagelse, vil køre via Roskilde/Høje Taastrup. Dvs. så vidt vi er orienteret, vil der fremover være 3 direkte (uden skift) forbindelser i timen mellem Sorø og København i dagtimerne, hvoraf to via Roskilde.

Vi er i løbende dialog med DSB, og gør vores indflydelse gældende hvor vi kan, for at opnå så gode forbindelser til hovedstadsområdet som muligt.

Mvh. Sorø Pendlerklub

Kommentarerne er lukkede